Vognmand Jørgen Eriksen Cornett havde flere sønner, herunder Nikolai Jørgensen Cornett, der blev uddannet skomager. I 1765 ejede han to huse ved Sønderport og her drev familien skomagerværksted i tre generationer.
Dengang fik man syet sko efter mål, og Cornetts skomagerværksted kunne med sin beliggenhed samle kunder fra alle de sydlige sogne. Det var dengang forbudt at håndværkere bosatte sig i oplandet, så alle der skulle have nye sko eller lavet reparationer måtte ind til byen for at finde en skomager. Skomagerhåndværket var et stort erhverv og skomagerstanden var stor og agtet.
Nikolaj Jørgensen Cornett, født 1739, lærte skomagerfaget i 1750`erne. Som svend skulle han egentlig på valsen et par år, men han havde mere lyst til at sy hjemme på værkstedet, derfor søgte han i 1763 regeringen om lov til at blive fritaget for den ellers obligatoriske tur på landevejen.
Vognmand Jørgen Eriksen Cornett, der døde i 1758, var i almindelighed kendt under navnet Jørgen Eriksen, men der var flere borgere af samme navn i Aabenraa, så derfor blev Cornett ofte anvendt som kendenavn, og ved hans død i 1758 blev Cornett endeligt tilføjet som efternavn – og det navn har slægten siden hen bibeholdt.
Jørgen Eriksen, eller måske hans far, har formentlig været fanebærer, og deraf kendenavnet Cornett. En fane med form som et lille horn blev oprindeligt kaldt en kornet, som stammer af det af franske cornette.
Skomagermester Nikolaj Jørgensen Cornett(1739-1787) – Skomagermester Jørgen Nikolajsen Cornett(1765-1830) – Skomagermester Knud Jørgensen Cornett (1811-1874) – Skomagermester Jørgen Nikolajsen Cornett(1850-1907) – Skomagermester og skohandler Knud Cornett(1880-1961) – Skohandler Jørgen Cornett(1911-2011) – Skohandler Knud Cornett(1945- gift med Helle Margrethe Petersen(gift 1969) fra Korsør – 3 børn. Birgitte, Hanne og Jørgen Nicolaj Cornett.
En fritagelse var dog ikke noget, man bare sådan fik, og regeringen fik da også magistraten i Aabenraa til at undersøge, om de grunde, Nikolaj angav som årsag til ansøgningen, nu også var i orden.
Hvad årsagen for at søge om fritagelse var vides ikke, men det kan have været fordi han allerede havde stiftet familie. Det lykkedes ham at blive fritaget, og to år efter, den 1. februar 1765, blev han optaget på listen over selvstændige borgere i byen. I borgerprotokollen fra 1. februar 1765 hedder det: (Actum Curia 1. februar 1765: Nachstehende haben anheute den Bürger Eyd geleistet und sind dahero in nummerum civicum recipiert worden: Nicolai Jürgensen Cornett, hier aus der Stadt, ein Schuster). Samme dag aflagde også et par bagere, en tømrermester og endnu en skomager borgereden.
Nikolaj Jørgensen Cornett, der blev skomagermester i 1765, fik sammen med Maria Marentz fire sønner. Jørgen Nikolajsen Cornett blev født i 1765. Han blev uddannet skomager og overtog ved sin fars død ejendommene ved Sønderport. Han forpligtede sig til at oplære sin lillebror Andreas i faget, og det gjorde han. Som en sidebemærkning kan nævnes, at Andreas, når han var udlært, af sin bror skulle have: En ny klædning og overfrakke til en værdi af 28 rigsdaler og 32 skilling. Fire skjorter til en værdi af 4 rigsdaler. Når han blev gift skulle han yderligere have en arvepart på 15 rigsdaler og 44 skilling.
Jørgen Nikolajsen Cornett døde i 1830, og en søn med samme navn overtog skomagerværkstedet ved Sønderport og forpligtede sig til at sørge for sin yngre bror, Knud Jørgensen Cornett, indtil han blev svend. Knud erhvervede i 1839 sine mesterrettigheder og i 1841 købte han også en ejendom ved Sønderport. Han døde i 1874, og sønnen Jørgen Nikolajsen Cornett overtog skomagerværkstedet. Han havde tre søstre, hvoraf den ene, Ingeborg, var flyttet til Amerika. Hun fik 400 mark som arv, mens de to andre søstre, der var blevet i Aabenraa, hver fik udbetalt 300 mark. Jørgen Nikolajsen Cornett døde i 1907, og han blev fulgt af sønnen Knud Cornett, der nu havde droppet mellemnavnet. Knud gjorde mere end bare at overtage skomagerværkstedet ved Sønderport, han flyttede i 1915 til Storegade 34, hvor han åbnede butik. Det var dog ikke ham, men hans kone, Alvine, der tog sig af den, for Knud var, trods hans alder på 36 år, blevet indkaldt som soldat i første verdenskrig. I 1920 flyttede butikken til Ramsherred 21 B - og der har den ligget lige siden. Jørgen Cornett overtog butikken i 1942 og i 1969 kom hans søn Knud med i firmaet. Og som 8. generation blev hans søn Jørgen Nicolaj Cornett ligeledes tilknyttet butikken i 2005 og overtog den i 2010.
Cornett Sko er en del af Eurosko der er Skandinaviens største skokæde.
